• Deadline.dk
  • Kontakt Os
fredag, september 4, 2026
No Result
View All Result
  • Deadline.dk
  • Danmark
  • København
  • Lokalt
  • Internationalt
  • Erhverv
  • Økonomi
  • Politik
  • Deadline.dk
  • Danmark
  • København
  • Lokalt
  • Internationalt
  • Erhverv
  • Økonomi
  • Politik
No Result
View All Result
No Result
View All Result

Deadline » Danmark » Danskerne kører for stærkt i byzonerne: Over 250.000 fartbøder

Danskerne kører for stærkt i byzonerne: Over 250.000 fartbøder

Nye tal fra Rigspolitiet viser, at danske bilister sidste år fik over en kvart million fartbøder i byzoner, svarende til 711 bøder om dagen.

17. august 2026 - 07:15
in Danmark
Reading Time: 1 min read
(Foto: Zac Ong / Unsplash)

(Foto: Zac Ong / Unsplash)

Danskerne har ofte for tung en fod på speederen, når de kører gennem byområder. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.

Alene sidste år blev der uddelt mere end en kvart million fartbøder til danske bilister for at overskride hastighedsgrænsen i zoner, hvor det er tilladt at køre højst 50 km/t.

Det viser nye tal fra Rigspolitiet, som Gjensidige har fået udleveret.

Det svarer til 711 bøder om dagen.

Tallene vækker bekymring hos skadechef i Gjensidige, Lene Rasmussen, som påpeger, at der især i byområder færdes mange bløde trafikanter.

“I byzonerne deler bilisterne vejen med fodgængere, cyklister og børn. Selv en mindre hastighedsoverskridelse kan derfor få alvorlige konsekvenser, hvis der opstår en uforudset situation, og det er derfor vigtigt, at bilisterne respekterer fartgrænsen.”

(Foto: Miles Loewen / Unsplash)

Markant flere fartbøder i flere politikredse

Tallene viser desuden, at antallet af fartbøder er steget markant i især tre politikredse det seneste år.

Nordsjælland indtager en klar førsteplads med flest bøder og går fra 25.337 hastighedsovertrædelser i 2024 til 39.505 i 2025. Det svarer til en stigning på cirka 56 procent.

På Fyn steg antallet også markant, fra 26.116 til 32.888, mens Sydsjælland og Lolland-Falster gik fra 13.662 fartbøder til 17.672.

“Det er bekymrende at se så markante stigninger i antallet af fartbøder i flere politikredse. Det er vigtigt at huske, at hastighedsgrænserne er sat for at beskytte alle, der færdes i trafikken, og derfor er det vigtigt, at bilisterne sænker farten og er ekstra opmærksomme i byerne,” afslutter Lene Rasmussen.

Tags: ByzonerneFartbøderGjensidigeRigspolitiet
  • Deadline.dk
  • Kontakt Os

© 2026 Deadline.dk Nyheder uden ventetid

No Result
View All Result
  • Deadline.dk
  • Kontakt Os

© 2026 Deadline.dk Nyheder uden ventetid